© Photo:
Madpakkehus ved Holsted Å
I den nordlige del af Holsted bag den store parkeringsplads ved Fakta ligger Holsted Å Park legeplads og dette skønne madpakkehus.
Det er her du kan sidde og nyde frokosten eller kaffen med udsigt til Holsted Å. Åen går tværs igennem byen og der er lavet et hyggeligt grønt område med stier og legeplads.
Der er plads til cirka 15-18 personer ved de faste borde og bænke. Madpakkehuset kan ikke bookes.
Lige ved siden af ligger både pølsevogn og dagligvarebutik, og der er få meter over til ishuset Orangeriet.