Bålhytte Troldeparken
Næsten i hjertet af Vejen midtby ligger denne mindre bålhytte på åbent areal nær Troldeparken og Vejen Anlæg.
I kanten af "prærien" - eller rettere den store græsplæne i Troldeparken i Vejen finder du dette bålhus, hvor der i kanten inden for er bænke. Der er plads til ca. 12 personer, som kan sidde og spise i læ for regn.
Der om foråret udsigt til alléen med de blomstrende kirsebærtræer og kommer du på andre tidspunkter kan du nyde den grønne kulisse. Der er et stenkast - undskyld - til De syngende sten og fin udsigt over Troldeparken og Vejen Anlæg.
I kan parkere ved Den gamle Vejen-hal på Fuglsangsalle 10, så er der ca. 100 m over græsplænen over til bålhytten. I skal selv ha brænde med. Man kan godt sidde og spise mad UDEN at ha gang i bålet. Bålhytten kan ikke bookes.