©  Photo:

Bondegårdscamping i Føvling

Bondegårdscamping i Føvling rummer 3 pladser til autocamper, campingvogn eller telte, og er et ideelt sted for jer, der gerne vil nyde nogle dage i skønne naturlige rammer.

Vi har en gammel 4-længet gård med en meget stor have, hvor der er plads til masser af hyggelige aktiviteter som boldspil og leg. Der er også mulighed for at tænde et hyggeligt bål på vores bålsted. Vi ligger i udkanten af en lille landsby lige på kanten af Kongeådalen.  

I familien Starup glæder vi os til at byde dig velkommen.

Faciliteter
Der er adgang til el og vand, tømning af toilet og skraldespand. I byen Holsted ca 5 km væk er der flere dagligvarebutikker. 

Husdyr
Du må medbringe hund eller kat, som skal holdes i snor under opholdet. Vi har selv hunde og katte, der går rundt på ejendommen, og som sætter stor pris på at blive snakket med. 

Pris
Det koster 100 kr. pr. døgn pr. enhed (vogn eller telt) at overnatte plus 30 kr. for strøm - uanset antal personer. Betaling sker kontant ved ankomst. Vi har en selvbetjeningskasse stående, som du skal putte beløbet i. 

Afstande
Kongeåen med Kongeåstien og lystfiskermuligheder: 2 km
Billund: 45 km
Kolding: 30 km
Ribe: 20 km