© Photo:
Genforeningsmuren i Rødding
Genforeningsmuren i Rødding er en keramisk fortælling med symboler og motiver knyttet til Sønderjyllands tyske periode og Genforeningen i 1920. Rødding lå i perioden 1864 til 1920 som den yderste og fjerneste udkant til Tyskland - her er få km til Kongeåen og dermed grænsen.
Genforeningsmuren finder du foran Frøs Sparekasse - muren vender ud mod Rødding Vestergade - selve sparekassen har adresse Frøsvej 1, 6630 Rødding, hvis du skal køre efter gps.
Det er keramiker Jac Hansen, der i 1995 lavede Genforeningsmuren.