© Photo:
Skodborg Kommuneplantage
Plantage med historiske rødder. Vokse op - blive fældet - og genplantet.
Sundbøl Plantage eller Skodborg Kommuneplantage blev ryddet under Anden Verdenskrig, da tyskerne skulle bruge tømmer til at afstive deres store pansergrav. Gudrun-stillingen, som pansergraven blev kaldt, var en forsvarsstilling fra Kolding til Ribe som værn mod et allieret angreb nordfra. Pansergraven var en slags voldgrav, der skulle stoppe tanks og blev suppleret af afspærringer, skyttegrave, løbegange og stillinger til maskingevær, mortér og kanon. En rekonstruktion kan ses ved Pansergraven i Lintrup.
Stenens tekst lyder: Plantagen nedhugget under den tyske besættelse 1944-45. Genplantet 1946-47.